Thranum slægten

Stamtræ overblik
Niels Nielsen Kirk (1721-1791)
Niels N. Tranum (1760-1807)
Joachim Otto Thranum (1795-1857)
Clemen Poulsen Thranum (1823-1899)
Biblen
in USA

Thranum – det er tæt på lykken… (Løkken)

Tranum er en lille landsby med omkring 420 indbyggere, og er beliggende på den jyske vestkyst i Jammerbugt Kommune under Region Nordjylland. Tranum har lagt navn til det omgivende Tranum Sogn med tilhørende Tranum Kirke. Ligeledes findes Tranum strand, Tranum klit og Tranum Enge. Postnr. er 9460.

Byen Tranum nævnes første gang i 1471 som Trannum, der kommer af fuglebetegnelsen ‘trane’ og ‘-um’, som betyder hjem. Tranum Kirke er opført omkring år 1200, mens tårnet først er opført i 1763. Den tidligste bosættelse spores til området omkring Klithuse i Sandmosen og fund af enkelte små bebyggelser i Koldmosen. https://arkiv.dk/vis/3099690. Se også wikipedia.org/Tranum.

Thranum slægten stammer fra Tranum

Tranum by er også der, hvor mit Tranum/Thranum slægtstræ har sine rødder. Jeg har dokumentation for, at min egen Thranum slægt netop stammer fra byen Tranum.
I gamle dage, hvor et efternavn ikke var obligatorisk, var det helt normalt at anvende fornavnet plus et kaldenavn for en person. Det kunne være navnet på faren eller et stednavn. Fx “det er Niels fra Tranum, jeg mener”.
Ved brug af patronymsik navn blev kaldenavnet til “Niels Niels-søn”. Og senere i historien kunne der vælges mellem patronymisk navn og/eller et kaldenavn. Således kunne Niels søn, Niels fra Tranum blive til ‘Niels Niel-søn Tranum’, der også fandt vej ind i kirkebøgerne og folketællingerne. Og det er netop er Niels Nielsen (Tranum), der er ophavsmand for min slægt.
Før jeg fandt frem til Niels Nielsen fra Tranum, kunne jeg se, at flere af de tidlige personer i mit stægtstræ boede i nærliggende byer til Tranum. Byer som Brovst, Aaby, Aalborg og lidt længere væk, også i Viborg. Det forstærkede min tese om, at en tidlig forfader måtte stamme fra byen Tranum i Jylland. Og den tese har vist sig at være korrekt.

Læs mere om den første Thranum i mit slægtstræ.

I min forskning fandt jeg andre beslægtede Tranum/Thranum. Før jeg fik verificeret min egen slægt, fik jeg bekræftet, at et geografisk lokationstilhør til Tranum sogn sidenhen kunne blive til (en del af) efternavnet. Se stamtræ for Mogens Christensen, hvor minimum fem af hans efterfølgere får tildelt Thranum/Tranum som efternavn.

Hvor mange hedder Tranum / Thranum

Danmarks statisik har en service, hvor du kan se, hvor mange der hedder det samme som dig. 
Der er i øjeblikket (maj 2023):

  • 32 nulevende personer der hedder THRANUM til efternavn. Der var 33 i 2022.
  • 80 nulevende personer der hedder TRANUM til efternavn. Der var 77 i 2022.

Kilde: Danmarks Statistik. Navnestatistikken bruger første fornavn og sidste efternavn – altså ikke mellemnavne. Er dit fulde navn fx Dorthe Høst Larsen, vil du være registreret under Dorthe Larsen. Efternavne med bindestreg (fx Høst-Larsen) tæller som ét efternavn.

Er du i familie med faldskærmsudspringeren John Tranum?

Nej, jeg er ikke i familie med den kendte faldskærmsudspringer Anton John Tranum (1903-1935).

John Tranum var en rigtig vovehals, der levede af at lave opvisning på motorcykler, i biler, i og på fly og ikke mindst de berømte faldskærmsudspring. John Tranum brugte det meste af tiden i udlandet, og det anslåes at han lavede omkring 1.500 udspring. Ved særlige flyveopvisninger lavede han faretruende akrobatik ved fx at gå på vingerne af et fly i luften, eller hoppe fra et flyvende fly til et andet.
I 1933 satte John Tranum verdensrekord i udspring. Han sprang ud fra 6.300 meters højde, og udløste først skærmen efter et frit fald til 5.200 meter.
John Tranum døde i 1935, da han ville lave et udspring fra 10 kilometer højde. Det skulle ske i Ringsted, og planen var, at han først skulle udløse skærmen, når han var cirka 2 km over jorden. Desværre døde han af et hjerteanfald i flyet på vej op. Formentlig på grund af en defekt iltapparat.  

Du kan se John Tranum’s slægttræ på FamilySearch.org LDT3-ZR5. 

Thranum den første

De tidligeste Thranum’er (med og uden THranum) som tilhører mit slægtstræ er:

Dermed er Niels Nielsen Tranum = Tranum den første 🙂

 

 

 

Links til mere information om Thranum slægten

På denne hjemmeside har jeg samlet infomationer om mange af de Thranum’er, der optræder i mit slægtstræ. Her er links til tidligste Thranum’er… mine forfædre.

Læs om Niels Nielsen Kirk (1721-1791). Far til Niels Nielsen Tranum.
Læs om Niels Nielsen Tranum (1760-1807). Ham der er “Thranum den første” i mit slægtstræ.
Læs om Joachim Otto Thranum (1795-1857) Optræder også som Jochum Otto og som Jørgen.
Fire børn af Joachim Otto Thranum. De fire store grene på stamtræet:
– Læs om Lovice Caspare Frederikke Thranum og hendes efterfølgere.
– Læs om Clemen Poulsen Thranum og hans efterfølgere. Dette er min tip-oldefar.
– Læs om Cecillius Thranum og hans efterfølgere.
– Læs om Jens Sehested Thranum og hans efterfølgere.

Efternavne…
Dansk navngivning bygger mere på traditioner end på regler

Slægtsnavn og efternavn

Vores efternavne (og kaldenavne) er meget forbundet med tradiotioner. 
Fra ur-nordisk tid (ca. år 200 til 800) var fornavnet det eneste officielle navn på en person. I Vikingetiden (år 800 til 105) har vi runerindskrifter, der viser et fornavn og et kaldenavn, ‘Harald Blåtand’, ‘Gurlev den Tapre’ og også patronymiske navne som ‘Troels Gudmunds søn’.

I de små lokale bondesamfund, der prægede det gamle Danmark, var der en stor grad af konservertisme i navngivningen. Ved tildeling af et navn (fornavn) var der tradition for, at den/de førstfødte ofte fik tildelt navnet på en af bedsteforældrene. Så der var et meget begrænset antal navne i brug, hvilket betød at der ofte var flere personer med samme navn.

For at begrænse tvivlen om hvilken Niels eller Elisabeth, der var tale, så tilføjede man ofte et ekstra kaldenavn. Der blev anvendt et patronym som var navnet på faren, fx. ‘Niels Hans-søn’, eller ‘Elisabeth Niels-datter’. Hvis han havde et særligt erhverv, så kunne der tilføjes et professionstilnavn fx ‘Niels Smed’, eller ‘Niels Bager’. Hvis Karen var tjenestepige for Gårdejer Jørgen kunne hun få tilnavnet ‘Karen Jørgens’. Ægteskabsnavn. Hun kunne også blive kaldt ‘Karen Jørgens’, hvis du var gift med en Jørgen.

En anden udbredt navngivning, der også fandt vej til kirkebøgerne, var angivelse af et lokationsnavn/ et stednavn, fx. Søren Skaaning (der måske havde en bedstefar, der kom fra Skåne) eller fx Niels fra Tranum, der sidenhen så blev til navnet Niels Tranum, og som også var det der blev noteret i kirkebøger, i folketællinger og andre officielle kilder.

Af andre populære kaldenavne blev anvedt dyr, fx. Ravn, Falk eller Bjørn, et kaldenavn ud fra personens udseendende fx Grå, Hvid, Høj eller et sæsonbetonet kaldenavn fx. Jul, Vinter eller Høst. 

Et tilnavn på en person var personligt, da det jo beskrev netop den person, fx Niels Bager. Men tilnavnet  kunne godt udvikle sig til at blive et slægtsnavn, når det gik i arv og anvendt af hans efterkommere, fx Karen Nielsdatter Smed.   

“Efternavnsloven af 1828” og “Loven om personnavne af 1981”.

Da der ikke var nogle officelle regler for kaldenavne, kunne de ændre sig over tid, fx ved et nyt erhverv, ved ægteskab eller ved flytning. Det gør det meget vanskeligt at følge en person, når navnet ikke nødvendigvis er det samme over tid.

Indførslen af flere forskellige love igennem tiderne har forsøgt at afhjælpe navneproblematikken. Før 1828 var der alene indskrevet et navn (fornavn) ved dåben. Loven af 1828 foreskrev, at der nu også skulle tilføjes et stednavn eller et familienavn på barnet. Det navn der blev valgt, skulle være ens for alle slægtens børn. Og fra 1829 skulle en piges ægte patronym skiftes fra -datter til at være -sen, ligesom for drengebørn.

Da næsten alle bønderne fortsatte med at anvende patronymsike slægtnavne, og de anvendte mange af de samme (for)navne, så opstod der et nyt problem. For når først et slægtsnavn var valgt, så skulle samme slægtsnavn anvendes for de efterfølgende generaationer. Derved opstod et helt samfund, der alle bestod af et -sen efternavn. Omkring år 1900 var landområderne ca. 90 % af familierne der havde et -sen slægtsnavn. På grund af industrialiserinen flyttede mange bøndere til byerne, og derved blev navneproblematikken med -sen efternavnene en national udfordring. I 1970 havde 1/2 af befolkningen et af de 14 mest udbredte -sen efternavne. Det er også forklaringen på hvorfor vi stadig i dag (2023) har ca. 300.000 der hedder Jensen, 233.000 Nielsen, 195.000 Hansen, 148.000 Andersen, 147.000 Pedersen og 110.000 Christensen (kilde: Danmarks Statisik). 

I dag er reglen, at en penson kun må have et efternavn. Til gengæld er der mulighed for flere for- og mellemnavne. Der er stort set frit valg for navne, både fornavn og efternavn. Nogle efternavne er navnebeskyttet. det gælder særlig når efternavnets anvendelse er begrænset.  

Læs mere om navngivningens historie i pdf-filen: “Efternavnets historie, af Eva Villarsen Meldgaard, Afdeling for Navneforskning“. (Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)

Thranum slægtstræ – kilk her for at se billedet af i fuld størrelse.

Kilder og eksterne sider om Thranum slægten

Kilder til slægtsforskning – Thranum

Rigsarkivet: https://www.rigsarkivet.dk/arkivalieronline/

Se udskrifter af SKIFTER på brejl.dk. Her kan se søskende til fx Niels Nielsen Tranunm ved hans boopgørelse.

Søgning i kirkebøger og folketællinger for Tranum sogn: DanishFamilySearch.dk.

Hjemmeside til slægtsforskning:

Den findes en god oversigt af Thranum på hjemmesiden Family Search: https://www.familysearch.org/tree/pedigree/landscape/LJN5-Q5M

Kilder og hjælp til slægtsforskning – Generelt

Rigsarkivet

Dansk Demografisk Database (DDD) https://ddd.dda.dk/soeg_person.asp
Søg i Kirkebøger, Folketællinger, Skifteprotokoller, Udvandrere m.m.

Søg i scannede folketællinger på http://ao.salldata.dk/.

Søgning på DanishFamilySearch, hvor en del af materialet er digitaliseret:

Kirkebøger. Sådan finder du relevante kirkebøger: 

Sådan læser du kirkebøger. Oversigt over ord fra gamle kirkebøger: 

  • Fra 1800-tallet. Rigsarkivet.dk – Ord-fra-gamle-kirkeboeger-1800-tallets (pdf) 
  • Fra 1900-tallet. Rigsarkivet.dk Ord-fra-gamle-kirkeboeger-1900-tallets (pdf)
  • Datoer i kirkebøger, fx. 15. søndag efter trinitatis. https://xn--dinslgt-qxa.dk/helligdager.php.
    I de ældre kirkebøger før 1814 vil du opdage, at datoer ikke bare er datoer i moderne forstand. Der optræder pludselig nogle mystiske betegnelser, som for det første kan være svære at læse, fordi det ofte er forkortelser fx Dom. Quinq.), og for det andet er vanskelige at oversætte til nutidige datoangivelser. 
    Kirkeårets helligdage har nemlig latinske navne. I kirkebøgerne bruges de ofte i stedet for en dato-angivelse. De flytter placering ligesom påsken, men rækkefølgen ligger fast i forhold til hinanden. Andre helligdage ligger på bestemte kalenderdage som f.eks. Skt. Hans og 1. juledag. 

    Men fortvivl ikke. Der er hjælp at hente på nettet: På hjemmesiden dinslægt.dk skal du blot indtaste året, fx 1801, hvorefter du omgående ser en kalender med alle de latinske betegnelser. 

Slægtstræer på kommercielle/private hjemmesider

Der findes flere hjmmesider, hvis formål er, at tilbyde oprettelse og søgninger i slægtstræer. Flere af dem er med betalingsabonnement. Nogle af de mest anvendte private/kommercielle hjemmesider for slægtstræer er:

  • FamilySearch.com. Her kan der også være uplaodet dokumentatioon, billeder fra kirkebøger, folketællinger, private fotos med videre. 
  • Danish Family Search. https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn364
  • MyHeritage.dk / .com. MyHeritage.dk Tjek Thranum på MyHeritage.
  • GENi.com. https://www.geni.com/home. Thranum på GENi.com. 
  • Danish https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn364 

Hjemmesider om slægtsforskning.

Erik Brejl. https://www.brejl.dk/. Brejl siden benyttes af mange slægtsforskere. Her er der ekstrakter af mange skifter, både gejstlige (præster og degne), godser, baggrundsbilleder og mm. Du kan søge med google kun på dette domæne (brejl.dk). Ved søgning på skifte efter Niels Tranum, fandt jeg (dvs. min slægtsforsker-kyndige veninde KT) frem til mange af hans søskende. Og derfra kunne forældrene Niels Nielsen Kirk opspores. Smart!

Oplysning fra brejl.dk: I skifteuddragene angives afdøde, arvinger, lavværge, formynder og øvrige angivne familierelationer, og der henvises til kendte skifter efter anførte personer. Lavværge og formynder angives ikke, hvis de i forvejen er angivet som familie. Personnavne er standardiserede, f.eks. angives Laurs og Lars som Laurids og Ole som Oluf. Stednavne staves som i Trap Danmark’s 5. udgave. Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i skiftet, men er fundet i kirkebogen, folketællinger eller andre steder.
Der henvises til side, dog henvises ikke til genoptagelse af skiftet, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af det foregående. Forkortelser: A: arving/arvinger. B: barn/børn. E: enke/enkemand. LV: lavværge. FM: formynder. g.m.: gift med. fol.: folio. lbn.: løbenummer. mdr.: måneder